In association with Amazon.co.uk |
Strandpromenaden i Sunny Beach
Strandpromenaden er hovedvejen rundt i Sunny Beach, som alle bruger. I dagtimerne er Strandpromenaden vejen til stranden og solvognene - om aftenen er det udgangspunktet for aftenens og nattens sjov. Mange tager en spadseretur op og ned ad Strandpromenaden i begyndelsen af aftenen og beslutter sig undervejs for hvad de vil gøre.
Dette er krydset mellem Strandpromenaden og Blomstergaden, med stien til stranden og pieren til venstre, og Blomstergaden til højre. Her er flere supermarkeder og butikker som er åbne døgnet rundt.
Leder du efter mad, en cafe eller en bar, så er Strandpromenaden et godt udgangspunkt. Der er mange restauranter og barer, og en del af dem har specialiseret sig i fx svensk, finsk eller tysk mad så svenskere, tyskere og finner ikke behøver eksperimentere med fremmed mad i ferien. Der er ikke nogen decideret dansk restaurant, men der er masser af pizzeriaer, bøfhuse og andre former for fastfood steder. Et tip: når du nu er i Bulgarien, så prøv mindst en gang at spise bulgarsk mad. Den Bulgarske mad er enkel, rigelig og smager rigtig godt, og så er den ofte billigere end pizzaer og lignende.
Der er en lang ræke af boder og butikker langs Strandpromenaden, som sælger de mest forskellige ting. Vær opmærksom på, at kvaliteten af disse ting som regel ikke er videre god. Et kendt logo på en t-shirt betyder næsten aldrig at t-shirten kommer fra den pågældende producent - det er en kopi.
Der er mange mere eller mindre fantasifulde måder at prøve på at få lokket kunder ind i en bar eller restaurant. Der uddeles fx mange løbesedler på Strandpromenaden. Denne samling af tre vejskilte er interessant på to måder - der bruges vejskilte, hvilket glimrende symboliserer bulgarernes kærligsaffære med biler, og det spanske ord "amigo" er brugt, selvom der stort set ikke kommer nogen spansktalene i Sunny Beach. Men se dig omkring, se hvad du får lyst til og hav nogle fantastiske dage og nætter i Sunny Beach!
|